Der er noget galt, hvis et tempo føles for langsomt. Det oplever man i flere tilfælde på denne cd, hvor trioen Carsten Dahl, piano, Jesper Bodilsen, bas, og Ed Thigpen, trommer, er forenet endnu en gang.
Dahl og Bodilsen kæmper bravt, men trods deres veneration for Thigpen kan de ikke dække over, at denne ikke er stand til at give sit spil det nødvendige flow.



























