De to danske musikere, tenorsaxofonisten Jakob Dinesen og trommeslageren Jonas Johansen, og den herboende cubanske bassist Yasser Morejón Pino, der er studerende på Rytmekons, var i januar i år i sidstnævntes hjemland for at indspille denne cd i selskab pianisten Tony Rodriguez og perkussionsten Eliel Lazo samt, i to af cd'ens i alt ni numre, trompetisten Miguelito Valdez. Har det så været turen værd, kan man spørge. Ja, utvivlsomt for de danske musikere, der er blevet en oplevelse og givetvis også nogle erfaringer rigere. Men lytter man som udenforstående til resultatet af deres møde med de lokale cubanske musikere, så kan det næppe betegnes som vellykket. Det er to forskellige rytmiske opfattelser, der her står over for hinanden, og de samler sig kun undtagelsesvist til en afbalanceret helhed. Så snart Lazo får lov til at dominere, giver det musikken slagside, og i et nummer som John Coltranes 'Naima' vil det slet ikke hænge sammen. Energien er til stede i Dinesens 'Chabalanca', men over ti minutters tærsken langhalm over den samme akkord eller skala, om man vil, er en trættende affære. Bedre går det i de numre, hvor det er Johansens trommer, der agerer som den styrende kraft. Som i hans egen 'The Hang', men cd'ens klart bedste indslag er Pinos 'Chromason', der både giver ham, Dinesen og såmænd også Rodriguez anledning til at vise, hvor gode jazzmusikere de kan være under de rette betingelser.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
70 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce