Det var i februar 1983, at Stan Getz i Jazzhus Monrmartre -i utilfredshed med den amerikanske pianist, som en hollandsk promotor havde sendt ham på turné med - fyrede pianisten på stedet for at lade Thomas Clausen afløse ham, og samtidig sendte han bud efter sin egen på det tidspunkt faste akkompagnatør, der befandt sig i Australien. Det var Jim McNeely, og to dage senere var denne i Stockholm, hvor Getz' næste engagement fandt sted. Siden har vi lært McNeely at kende som en fremragende komponist, arrangør og chefdirigent for Radioens Big Band, uden at han har forsømt sine rige evner som pianist. Hvilket også fremgår af denne cd, som han indspillede ved sit besøg her i landet tidligere på året. Sammen med bassisten Jesper Lundgaard og trommeslageren Aage Tanggaard yder han trompetisten og flygelhornisten Thomas Fryland ypperlig støtte i et repertoire, der foruden Benny Golsons 'I Remember Clifford', Kurt Weills 'This Is New' og en rekonstrueret udgave af Duke Ellingtons 'Cotton Tail' også omfatter seks af Frylands egne kompositioner. De er rigtig vellykkede og det sjove ved dem er, at de - uden at fornægte deres eget særpræg - vækker en fortrolighed, der meget vel kan være tilsigtet. Det er helt åbenbart, at 'Melody Song' er tilegnet Golson. Og det er måske heller ikke tilfældigt, at 'Simple Song' får mig til at tænke på Jørgen Ryg. Som solister formulerer både Fryland, McNeely og Lundgaard sig gennemgående med fint overblik, men helt uden skønhedspletter er cd'en ikke. Et nummer som 'Love Song', der bygger på et kønt lille motiv, bliver nok trukket længere ud, end det kan bære, og Fryland er ind imellem for ivrig efter at søge op i flygelhornets højeste register. Det synes jeg ikke, klæder instrumentet. Og det forekommer mig ligeledes, at McNeely har svært ved at følge det hurtige tempo i 'This Is New'.