Basunisten Erling Kroner er ikke blot en ildsjæl, men også en begavet komponist og arrangør. Også hans nye cd vidner imidlertid om, hvor svært han har ved at begrænse sig og økonomisere med sine virkemidler. Man kunne også fremstille det på den måde, at Kroner bevidst benytter sig af det uregerlige, og selv om det kan tilføre musikken en umiddelbar friskhed, kan det på den anden side ligeledes have sine omkostninger. Cd'ens indledende nummer, 'The Loneliest', bygger på et fængende tema, men det når at blive udpint i for mange gentagelser, og mod slutningen løber det fuldstændig løbsk for trommeslageren Dennis Drud. Heller ikke Niels Gerhardts 'Gossip' holder hele vejen, i Kroners 'Dance Of The Hip Hips' falder musikken delvist fra hinanden, og tager man solisternes indsatser, så er de mildt sagt af ujævn kvalitet. Kroners arrangement af Astor Piazzollas 'Adiós Nonino' rummer adskillige passager af betydelig skønhed, men burde være strammet op. Det går bedre i Jacob Gades 'Tango Jalousie', men allerfinest er Kroners bearbejdelse af Piazzollas 'Milonga del Angel', der netop danner en organisk løbende udvikling med smukt integrerede soloindsatser. Kroners egen ballade 'Open Letter To Jimmy Knepper' og bluesmættede 'Back-Alley Sue' samt Gehardts frejdigt swingende 'Walking On Solid Grounds' er andre gode indslag, og tager man den generøse spilletid, knap 80 minutter, i betragtning, kan cd'en godt gøre sig fortjent til fire hjerter.