Sædvanligvis omtaler jeg ikke plader, der forekommer mig aldeles ligegyldige. Trompetisten Roy Hargrove betragtes dog ikke med urette som en musiker, der fortjener respekt, og når der samtidig foreligger hele to cd'er med ham, så er der grund til at gøre opmærksom på, at den ene under ingen omstændigheder er værd at beskæftige sig med. Det kan ikke være nogen form for 'kunstnerisk nødvendighed', der har foranlediget Hargrove til at indspille en cd som 'Distractions'. En samling uoriginale riffs, underlagt stereotype grooves, fremført af et ensemble, der kalder sig The RH Factor. Et enkelt indslag, 'Family', stikker op blandt de i alt tolv numre. Meget har det ikke at byde på, men her fornemmer man dog en mere raffineret tone, der er i stand til at strejfe ens følelser.