Han ser meget ung ud, som han figurerer på forsiden af coveret, pianisten og violinisten Thomas Ehco, omgivet af de to lige så ungt udseende Zacharie Abraham og Nicolas Charlier på hhv. bas og trommer. Ehco var da heller ikke mere end sytten år, da han indspillede denne cd for violinisten Didier Lockwoods nye pladeselskab. Efter en grundig klassisk skoling, indskrev Ehco sig som tolvårig som student ved Lockwoods Centre des Musiques i Paris, og samtidig begyndte han at optræde offentligt. At Ehco er stærkt på vej ind i en karriere, der tegner overordentlig løfterig, kan der heller ikke herske mindste tvivl om. For han er allerede nået forbavsende langt. Men lige så spændende bliver det naturligvis at følge, hvordan han kommer til at udvikle sig. Vil det være violinen eller klaveret, der træder i første række? I fem af cd'ens i alt elleve numre er hans violinspil overdubbet, og som jeg hører det i et nummer som 'Left 3', så synes jeg faktisk, at det overstråler hans efterfølgende pianosolo, som bestemt ikke er ringe. Hist og her kniber det endnu med overblik, frasering og timing, men til gengæld er den modenhed og melodiske rigdom, der kendetegner Ehco som komponist, forbavsende. Han svarer selv for de ni af cd'ens bidrag, og adskillige er rene perler. Som førnævnte 'Left 3' og 'Ballad For Didier', der røber fine lyriske kvaliteter, eller den funky 'Mister Tomba', der bygger på et sjovt rytmisk motiv. Også Abraham og Charlier et par talentfulde unge musikere, og Abraham tegner sig tilmed med 'Cassiopé' ligeledes for et velskabt tema.