Tenorsaxofonisten Hank Mobley var en musiker, som det altid har været værd at lytte til. Det er han også på denne genudgivelse fra 1965, hvor han er i selskab med trompetisten Lee Morgan, pianisten Harold Mabern, bassisten Larry Ridley og trommeslageren Billy Higgins, om end den ikke hører til hans bedste plader. 'The Dip' er et eksempel på, at der på dette sene tidspunkt er slidt hårdt på souljazzen, og det er noget overraskende at konstatere, hvor usmidigt Higgins fører sig frem i Djalma Ferreiros 'Recado Bosse Nova'. Til gengæld sprudler Higgins i 'The Break Through', en frisk blues, der byder på veloplagt spil hele vejen rundt. To andre numre i raskt tempo, 'The Vamp' og 'Rollin', ligger ikke langt efter, og også en fin ballade, Schwartz-Dietz' sjældent spillede 'I See Your Face Before Me', er der blevet plads til i en smuk fortolkning.
Sen neo-bop
Lyt til artiklen
