Inden Jim McNeely med udgangen af 2002 forlod DR Big Band efter at have været dets chefdirigent i fire år, skænkede han det en gave. Nemlig sin 'Dedication Suite', et værk i fire satser, tilegnet orkestrets musikere, men i videre forstand også en skildring af de faser og forandringer, vi møder på vor vej gennem livet. Som man kunne forvente det, viser værket McNeely som den mesterlige orkestrator, han er. Og helt i overensstemmelse hermed ligger også ensemblespillet på højt niveau. Men som jeg tidligere har oplevet det med jazzsuiter af længere varighed, så har også McNeely svært ved at give afkald, ved at slippe en musikalsk tanke i tide. I tredjesatsen svarer basunisten Vincent Nilsson og trommeslageren Søren Frost eksempelvis for en meget lang introduktion, der efterfølges af en endnu en introduktion, før vi når frem til sagens kerne. Fremførelsen i sig selv er smuk, men den virker langtrukken, og for mit vedkommende vækker den snarere utålmodighed end forventning. Heller ikke McNeelys idé om at lancere solister parvis fungerer efter hensigten. Bedst går det for pianisten Nikolaj Bentzon og Thomas Fryland på flygelhorn i den i øvrigt fint udformede andensats, 'Mourning', en hyldest til McNeelys året forinden afdøde arrangørkollega Manny Albam. I andre tilfælde bliver det blot i overensstemmelse med en given akkordrække til en ophobning af toner, der på et tidspunkt kolliderer med hinanden. Lad mig dog understrege, at værket besidder betydelige kvaliteter, om end de fremtræder som sekvenser inden for en større helhed. Og i sin let på fod dansende, afspændte karakter er cd'ens indledende, selvstændige 'October Surprise' med Nicolai Schultz som en glimrende solist på fløjte ligeledes et indtagende stykke musik.