Hvor var Tete Montoliu dog en fremragende pianist. En virtuos, der med sit karakteristiske knejsende anslag, hvor han nærmest syntes at spidde de enkelte toner, og sin udsøgte sans for harmonisering i mange, mange år var en enlig svale i sit hjemland, idet det spanske kulturelle klima ikke ligefrem begunstigede jazzen. Så meget desto mere beundringsværdigt var det, at han samtidig var i stand til at formulere sig med et så rigt rytmisk overskud, selv når han kastede sig ud i de dristigste hvirvelvindsagtige løb eller spændte sig op imod taktslaget. Det fremgår - både direkte og indirekte - af denne dobbelt-cd, der præsenterer en række optagelser, som den spanske radio har foretaget. Den første rummer sytten soloklaverstykker, de første ni indspillet i 1973, de øvrige i 1982, mens Montoliu på den anden, ligeledes fra 1982, ledsages af bassisten David Thomas, hvis oprindelse jeg ikke kender, og den svenske trommeslager Peter Wyboris. Repertoiret består fortrinsvis af standards, men rummer også enkelte af Montolius egne kompositioner. Desværre klinger flyglet temmelig frygteligt, og det er der grund til at beklage. Kendetegnende for det spanske jazzklima må det ligeledes være, at Montoliu har udvalgt sig to udenlandske musikere som medspillere, til trods for at de ikke under alle omstændigheder forekommer lige sikre i deres rytmiske timing. Og skulle man være kritisk over for Montoliu selv, så kan man påpege, at der ind imellem indsniger lovlig mange Oscar Peterson'ske patentfraser i hans spil. Men tilbage står ikke desto mindre indtrykket af pianist af stort format, der var helt sin egen og som få andre forstod at få sit spil til funkle og sprudle. En pudsig detalje: Bill Evans' 'Waltz For Debby' er her tituleret som 'Waltz For Monika'. I så tilfælde burde 'Monicas vals' være det korrekte.