Man kan godt fornemme, at den spanske pianist Chano Dominguez, den tjekkoslovakisk fødte bassist George Mraz og den amerikanske trommeslager Jeff Ballard ikke danner nogen fast sammentømret trio, for hist og her kan sammenspillet imellem dem knage lidt i fugerne. Men hvor underligt det end kan lyde, så oplever man det ikke som noget handikap. For alle tre er fremragende musikere, og netop derfor udstråler musikken en friskhed, en uforbrugthed, der får os til at lytte med særlig opmærksomhed. Et sammenspil, der lyser af leg i sin let henkastede karakter, men som bestemt ikke virker uforpligtende. Og som tager afsæt i en udsøgt blanding af spanske melodier og amerikanske evergreens som Burton Lanes 'How About You', Jimmy Van Heusens 'It Could Happen To You' og Kurt Weills 'Speak Low', og hvor også de førstnævnte fremføres med en umiskendelig jazz feeling. Ikke ulig den måde, hvorpå Eliane Elias tager sig af Jobims sangskat. En af de ting, der gør Dominguez til en så bemærkelsesværdig pianist, er noget så enkelt, som at han i alt, hvad han spiller, bevarer tilknytningen til selve temaet. Og derfor forfalder han heller ikke på noget tidspunkt til klichéer eller standardfraser, der blot udfylder et harmonisk skelet. Det samme gælder Mraz. Hør bare, hvor kærligt han som solist tager sig af Garridos' 'No me platiques más'.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Obama kan lukke og slukke som den sidste præsident fra en nogenlunde fælles virkelighed
-
»Krim er i absolut krise«: Ukraine sætter over 100 russiske skibe ud af spillet
-
»Jeg husker bare, at jeg stirrede på billederne på skærmen og tænkte: Kan det her virkelig passe?«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
De NYVALGTE
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























