Det siges som bekendt, at svenskerne er mere til ekstremer, end vi herhjemme er det, og det gælder ligeledes deres holdning til jazz. For når det drejer sig om at give denne musikart en tone, der er forankret i landets egen kulturelle tradition, har ingen andre gjort det mere overbevisende, end de har formået det. Men omvendt er der andre svenske musikere, der er trængt langt dybere ned til den kerne, man forbinder med sort amerikansk jazz og de essentielle egenskaber, den repræsenterer, end det er sket hos os. Det kan vi høre hos en saxofonist som Tomas Franck, og det står lige så klart, når man lytter til hans instrumentkollega Cennet Jönsson, pianisten Jacob Karlzon, bassisten Hans Andersson og trommeslageren Peter Nilsson på denne cd. Musik, der i sin fysiske appel og sit intellektuelle overskud bringer John Coltranes kvartet i erindring, og vel at mærke før den for Coltrane blev til en spirituel besværgelse. Double Standards kalder den svenske gruppe sig, og når dens forehavende lykkes på så fremragende vis, så hænger det netop sammen med det udsøgte repertoire af standardmelodier, den har udvalgt sig. Et repertoire, der danner en platform for de fire musikeres yderst avancerede sammenspil, hvor de forholder sig overordentlig frit i forhold til hinanden, men ikke desto mindre danner en ubrydelig alliance. Det er krævende musik, også for lytteren, og jeg må erkende, at især 'Out Of Nowhere' er vanskelig at få greb om i sin 7/4-rytmik. Men ikke mindst 'Invitation', 'Footprints' og 'Long Ago And Far Away' byder på storslået spil. Læg eksempelvis mærke til, hvordan Karlzon i sidstnævnte i sin præsentation af temaet i én lang organisk bevægelse går fra det antydningsvise til det stort ekspanderende og tilbage igen. Og så slutter cd'en med en underskøn, dybt poetisk udgave af 'I'll Remember April', der demonstrerer, hvor vidt gruppen spænder i emotionel henseende.