Der er flere måder, hvorpå musik kan tale til én. Undertiden kræver det en stor del tålmodighed at lytte sig ind til den. Det kan føre til, at man belønnes, men det kan også ende med, at man synes, det har været spildt ulejlighed. Omvendt fremstår det som et ideal, hvis musikken kan tvinge én til at lytte, selv når den fremtræder mest stilfærdig i sit udtryk. Kendetegnende for den cd, som pianisten Bobo Stenson, bassisten Anders Jormin og trommeslageren Paul Motian har indspillet, er, at den bringer mig i alle de nævnte situationer. Det indledende nummer, Stephen Sondheims 'Send in the Clowns', kan slet ikke fange min interesse, og meget bedre går det ikke i det efterfølgende, Jormins 'Rowan'. Stensons spil mangler her både melodisk og rytmisk prægnans, og hans ødsle brug af pedal forplumrer det yderligere. I Ariel Ramirez' 'Alfonsina' er der et tema, der holder musikken på sporet, hvorimod trioens udgave af Tony Williams' 'There Comes a Time' aldrig når at udfolde sig for alvor. I cd'ens sjette indslag, Jormins 'Seli', finder intensiteten imidlertid langsomt vej til sammenspillet mellem de tre musikere. Derfra går det videre til smukke udgaver af Gordon Jenkins' 'Goodbye' og Henry Purcells 'Music for a While', hvor sidstnævnte til trods for sin oprindelse anslår en tone, der bringer Jan Johansson i erindring. Jormins 'Allegretto Rubato' bygger på et interessant motiv, der dog ikke udnyttes efter fortjeneste, og niveauet falder yderligere gennem de efterfølgende fire stykker af kortere varighed, før der sættes punktum med en livlig udgave af Ornette Colemans 'Race Face'.