'SHORT FOR SHORT' hedder et af numrene på en dvd med tenorsaxofonisten Thomas Agergaard, pianisten Carsten Dahl, bassisten Lennart Ginman og trommeslageren Thomans Blachman, der tidligere på året blev optaget som den første jazz-produktion af denne art her i landet. Hentyder denne titel mon til Wayne Shorter? For det pudsige er, at min første tanke gjaldt den amerikanske saxofonist, da jeg hørte det indledende nummer, 'At The Men's Room Of The World', idet dets motiv synes at være udsprunget af Shorters komposition 'Nefertiti'. Og fortsætter man, så er det påfaldende, i hvor høj grad de samme intervalspring, den samme skala af toner og den deraf afledede harmonik går igen i flertallet af stykkerne. Det er dette tonesprog og den stemning, det skaber, der giver musikken en så personlig karakter. Et univers, som det ikke er helt let at trænge ind i, men som viser sig at besidde betydelige kvaliteter. Men også et univers, som i længden kan opleves som en spændetrøje. Der hviler noget ufriskt over selve tonesproget, der kun brydes undtagelsesvist. Især knytter det sig til Agergaards saxofonspil. Den næsten konstant udtyndede tone, han dyrker, den fragmentariske strukturering, der kun alt for sjældent skaber egentlig melodisk kontinuitet i improvisationsspillet. Og i nogle stykker også en timing, der, som i eksempelvis 'Bonus Maniacs', overhovedet ikke får hans spil til at hænge sammen med de andre musikeres. Det kan meget vel være et bevidst træk, men det bliver det ikke bedre af. Foruden interview med de fire musikere rummer dvd'en én time og 23 minutters musik, fordelt på 19 stykker. Billedsproget kan i sin mangfoldighed indledningsvist forvirre noget, men dette indtryk fortager sig, og indirekte fortæller dette også noget om musikkens styrke. Værd at fremhæve er især nogle stykker, der bygger på bluesformen, ikke mindst 'Testing Goodbyes', hvor Dahl med sit Monk-inspirerede spil fejer alle omsvøb til side og virkelig skærer ind til benet. Og her får man også rigtigt hørt Ginman, der ellers i lange passager slet ikke synes at være til stede. Som tilgift følger kvartettens tidligere udgivne cd fra 1998, der kan betragtes som en forløber til dvd'en. Metodikken og opbygningen af numrene er den samme, men i tematisk henseende står musikken svagere og dermed fremhæves dens præg af eksperiment eller - om man vil - som stiløvelser.