Da pianisten Christoffer Møller i december 2003 præsenterede sit seneste projekt i Copenhagen JazzHouse, var det en oplevelse, der fik mig til at beklage, at disse kostbare stunder ikke lod sig bevare for eftertiden. Dermed tænkte jeg på koncertens første afdeling, der omfattede en række af Møllers egne kompositioner, fremført af et ensemble bestående af to rørblæsere, trompet, basun, piano, bas og trommer. Knap så begejstret var jeg for begivenhederne efter pausen, hvor Palle Mikkelborg optrådte som solist med ensemblet i en suite, der ganske vist gav adskillige eksempler på Møllers fornemme skrivekunst, men hvor Mikkelborg i sin stærkt fremhævede rolle ofte tangerede det effektjagende. Nu foreligger der en cd, som er indspillet i år med en delvis fornyet besætning, der tilmed er udvidet med guitar. Og som jeg i dag hører suiten 'To The Long Lost', der med sine fire satser strækker sig over 46 minutter, forekommer den mig at kombinere det bedste fra hin koncerts to afdelinger. Mikkelborgs trompet fremstår anderledes dybt integreret i ensemblet, samtidig med at Møller som arrangør har beriget og raffineret dettes udtryksregister yderligere. Resultatet er i egentligste forstand grænseoverskridende. Møller har jo for længst markeret sig som en af vore mest vidtspændende musikalske begavelser. Ikke at han på nogen måde forsøger at nedbryde konventionerne, men snarere tværtimod, idet han tilsyneladende fuldstændig uanstrengt inden for samme stykkes rammer kan bevæge sig frem og tilbage mellem en klassisk europæisk tradition og jazzen i alle dens facetter. Bemærkelsesværdigt er imidlertid også den måde, hvorpå Møller anvender sine midler. Den kontinuerlige udvikling, han, til trods for dens mange forgreninger, formår musikken til at beskrive, den ro, der hviler over musikken, samtidig med at den drager os med sig, eller når han - som i 'C&W' - med et akkordskift får et motiv, der umiddelbart tager sig ganske banalt ud, til at ændre karakter. Og dertil føjer sig en aldeles ypperlig fremførelse. Ved siden af Mikkelborg høres også tenorsaxofonisten Fredrik Lundin som en fremragende solist, og af helt afgørende betydning er Danny Gottliebs eminente trommespil. Afslutningsvis præsenterer cd'en tre korte stykker, skrevet for klaver og en stor strygergruppe, som jeg vil betegne som nyklassicisme af fornemste rang.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Redington: Mette Frederiksen ansætter 25 nye ministre. Her får I navnene
-
Han forsvandt ind i sig selv, når han var depressiv, og var en bølle, når han var manisk
-
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
-
Nyuddannet lærer: Jeg er allerede på vej ud af folkeskolen efter ét år
-
Snigskytteturisme: Tog velhavende italienere til Bosnien for at skyde på mennesker?
-
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Løkke går efter økonomisk ministerium til M: »Der er en kæmpe forskel på at sidde på regnemaskinen selv«
Hun lever som professionel jæger: »Det er svært at finde en mand, der er mand nok til mig«
Lyt til artiklenLæst op af Birgitte Kjær
00:00


Vi har lige været vidne til den måske største bedrift nogensinde i løbesporten. Men det er ikke løberen, der stjæler opmærksomheden
Lyt til artiklenLæst op af Anders Legarth Schmidt
00:00
Leder af Marcus Rubin
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Kæmpestudie glæder professor: »Det er jo vanvittigt. Frygten for smerter fylder alt for meget«
Lyt til artiklenLæst op af Lars Igum Rasmussen
00:00


























