Hvis man sætter pris på de musikalske dialoger, som de i sin tid på lp'en 'Undercurrent' udspandt sig mellem guitaristen Jim Hall og pianisten Bill Evans, kan det godt være, at man føler sig lidt skuffet, når man første gang hører cd'en 'Duologues', hvor det er italienske Enrico Pieranunzi, der optræder som Halls partner. Også Pieranunzi er en overordentlig begavet pianist, der tilmed oprindelig stod i dyb gæld til Evans, men i dag helt er sin egen. Og der hersker heller ingen tvivl om, at Hall og Pieranunzi har formået at finde sammen i et sammenspil af en sjælden styrke. Problemet kunne imidlertid være, at det i enkelte numre former sig så indforstået, at man som lytter kan risikere at blive holdt udenfor. Jeg tror, at man skal kende Richard Rodgers' 'My Funny Valentine' til mindste detalje for at følge Hall og Pieranunzi i deres i harmonisk henseende ekstremt avancerede udlægning, som de har kaldt 'Our Valentines'. Men lykkes det, så venter der til gengæld en overmåde smuk oplevelse. Smukke - og anderledes imødekommende - er ligeledes Pieranunzis 'From E To C' og 'Dreamlogue' samt Jane Halls 'Something Tells Me', der ikke er uden berøringspunkter til 'I Hear A Rhapsody', et af de numre Hall og Evans indspillede sammen. Og kommer vi til de mere rytmisk betonede numre, så er især parrets 'Duologue 3' et stærkt bud.
Indforstået
Lyt til artiklen
