Igennem de mere end tre årtier Art Blakeys Jazz Messengers eksisterede, betegnede årene omkring 1960 et højdepunkt i gruppens karriere. Det var dengang, gruppen i tenorsaxofonisten Wayne Shorter og trompetisten Freddie Hubbard havde et par yderst stærke frontfigurer, samtidig med at Shorter ligeledes fungerede som dets musical director. I en periode udvidedes den oprindelige kvintet tilmed med basunisten Curtis Fuller, hvilket Shorter da også forstod at udnytte som arrangør. Det er denne formation, med Cedar Walton på piano og Jimie Merritt på bas, man møder på cd'en 'Buhaina's Delight', der foruden den oprindelige lp's seks numre yderligere rummer alternative takes af fire af dem. Typisk for tiden er Shorters 'Backstage Sally' en moll-blues, en form, som der er drevet rovdrift på, men her fyldes ganske hæderligt ud. Mere spændende er hans 'Reincarnation Blues', hvor Shorter selv som solist agerer som en slags 'missing link' mellem Dexter Gordon og John Coltrane, og det gør han godt. Smukkeste indslag er Shorters 'Contemplation', og også de to versioner af Henry Mancinis 'Moon River' i up-tempo er vellykkede. Endelig noterer man sig med glæde, hvor behersket Blakey optræder. Uden at brage igennem med sine overdrevne markeringer på taktslagene 2 og 4.
De bedste år
Lyt til artiklen
