June Christy vil nok først og fremmest være kendt som sangerinde i Stan Kentons orkester. Nogen let opgave kunne det ikke have været at synge med dette voluminøse big band bag sig, og hun regnes da heller ikke blandt jazzens store sangerinder. M en ubetydelig var hun heller ikke, hvilket man kan forvisse sig om, når man lytter til disse optagelser fra 1958-1960. Her optræder hun i mindre ensembler med en række fortræffelige west coast-musikere som pianisten Russ Freeman, bassisten Monte Budwig, trommeslagerne Shelly Manne og Mel Lewis, basunisten Frank Rosolino, altsaxofonisten og fløjtenisten Bud Shank og ikke mindst sin mand, tenorsaxofonisten Bob Gordon, der også svarer en række glimrende arrangementer. Christy befinder sig åbenbart godt i disse mere afslappede omgivelser. Stemmen klinger frigjort, og det virker på ingen måde påtaget, at man kan registrere det samme lille gutturale vibrato, der også var så karakteristisk for Anita O'Day. For samtidig udstråler røsten også en varme, der får den til at fremstå som helt personlig. Christys rytmiske fornemmelse kommer klarest til udtryk i Duke Ellingtons 'It Don't Mean A Thing', men cd'ens fineste indslag er Richard Rodgers' 'Easy Living', hvor Christys indfølte sang efterfølges af Coopers smukke tenorsolo. Det var i de tider, da Stan Getz dannede skole.