Man må gå ud fra, at de mange musikere, der var inviteret til pianisten Marian McPartlands 85-års fødselsdag, har hygget sig med at synge og spille i hinandens selskab. For en udenforstående, der kun har den foreliggende dobbelt-cd fra festaftenen at holde sig til, står det med hensyn til morskaben mere beskedent til. I 14 af de i alt 22 numre, sættet rummer, sidder McPartland selv ved flyglet, og desværre må man konstatere, at hendes klaverspil ikke længere er meget bevendt. Det kan til nød gå an i de langsomme tempi, men i de mere bevægelige numre svigter hendes rytmiske timing totalt, og det mest fatale er faktisk, at det ligeledes giver sig til kende i hendes akkompagnement. En, der heldigvis ikke lader sig anfægte af det, er tenorsaxofonisten Chris Potter, der i 'Tangerine', sin vane tro, spiller op til sit bedste. Derimod synes jeg, man kan fornemme på sangeren Curtis Stigers, at han i 'But Not For Me' ikke føler sig helt tryg med McPartland bag sig. Heller ikke Billy Taylors klaverspil er meget at råbe hurra for. Det er Bill Charlaps til gengæld, der bl.a. i 'Last Night When We Were Young' danner en fornem støtte for en særdeles velspillende Phil Woods på altsaxofon. I modsætning til trompetisten Roy Hargrove, der yder en fornem indsats i 'My Foolish Heart', gør hans instrumentkolleger Dave Douglas og Jon Faddis, guitaristen Jim Hall, pianisterne James Williams og George Wein sig ikke særlig heldigt bemærket. Til gengæld kan jeg godt lide Barbara Carrolls hyldest til fødselaren i Stephen Sondheims 'Old Friend'. Allerfinest er dog dejlige Karin Allysons sang i McPartlands egen 'Twilight World'. Og her lyser det ligeledes ud af dennes spil, at hun befinder sig helt på hjemmebane.