To cd'er, der har en del til fælles. I begge tilfælde står en sangerinde i front for gruppen, i begge tilfælde er det gruppens leder, der tegner sig for samtlige kompositioner, og i begge tilfælde kan man godt synes, at det bliver for meget af det gode. Pianisten Jørgen Emborg har i denne omgang søgt sin inspiration i den brasilianske musik, og hans talent for at skrive gode, sangbare melodier fornægter sig heller ikke her. Men både over musikkens klanglige og rytmiske udtryk hviler der noget uniformt, der yderligere får næring af Susanne Palsbølls sang. Stemmen er såmænd køn, men klinger fuldstændig ensartet fra nummer til nummer, og den er totalt blottet for den sensualitet, man gerne forbinder med bossanovaen. Saxofonisten Hans Ulriks, fløjtenisten Jan zum Vohrdes, guitaristen Per Gades og Emborgs egne soloindsatser liver op, men bryder ikke for alvor igennem. Booklettens design strider imod alle regler for sund fornuft. I nogle af numrene på Peter Vuusts cd rykker det noget mere, men som helhed er cd'en ikke tilfredsstillende. Der er gode melodier som valsen 'Ways of Falling' og bossanovaen 'Delight', mens andre er for ordinære. Også Veronica Mortensen synger kønt, men for hendes vedkommende er det en meget påtrængende inderlighed, der virker for monoton. I et nummer som 'Season of You', der også hører til de gode melodier og varer fem minutter, optager hendes sang de fire, mens så fortræffelige solister som tenorsaxofonisten Ove Ingemarsson og pianisten Lars Jansson får lov til at dele det sidste. Det rejser spørgsmålet om, hvem Vuust egentlig henvender sig til med denne cd.