Ganske vistledsages Malene Mortensen på sin nye cd af jazzmusikere, men alligevel vil jeg snarere betegne den som en popplade med en vis jazz flavour . Det gælder repertoiret, blandt hvis i alt elleve sange hun selv svarer for de fem, den let rock-influerede rytmik, der er kendetegnende for flere af dem, den instrumentale indramning, der foruden en lille blæsergruppe også omfatter strygere, og den måde, Malene Mortensen bruger sin kønne stemme på. Det kan alt sammen være fint nok, men i foreliggende tilfælde er det ikke tilstrækkeligt til at fatte dybere interesse for musikken. Bedst går det i et par af hendes egne numre, 'Mystery Man' og 'Crash', for her swinger det rigtig friskt. Mindst synes jeg om 'I've Got A Date With A Dream', der ville have vundet ved at blive fremført knap så slæbende. Emballagen er den rene elendighed. For cd'en er ikke til at flå ud, uden at man sætter fingre på den. Når det kommer til stykket, er det imidlertid ikke et spørgsmål om stil eller genre, men om personlighed og om at vælge det rette materiale.