»Oh, ich fühle mich crazy. Ich weiss nicht aus, ich weiss nicht ein«. Sådan sang Ella Fitzgerald i august 1961 i København, ledsaget af Knud Jørgensen på piano, Jimmie Woode på bas og William Schiöpffe på trommer, da hun indspillede en ep, hvis anden side var 'Mr. Paganini', ligeledes med tysk tekst. Det er to af indslagene på en dobbelt-cd med i alt 36 singler, som Norman Granz producerede i årene 1956-1967, sideløbende med de store projekter som de forskellige 'Song Books' og lp'erne med Louis Armstrong. Sandt at sige har de danske optagelser først og fremmest kuriositetens interesse, og det er heller ikke alle melodier fra denne tid, der har de samme evergreen-kvaliteter som George Gershwins 'But Not For Me', Mel Tormés 'The Christmas Song', Johnny Mandels 'The Shadow Of Your Smile' eller Antonio Carlos Jobims 'Desafinado', for at nævne nogle af de øvrige sange. Men selv blandt dem, der er glemt i dag, er der adskillige, der godt kunne have fortjent at blive 'eviggrønne'. Sange som Gershwins 'All The Live Long Day', Bert Reisfelds 'Call Me Darling', Jimmy Van Heusens 'The Secrets Of Christmas' og Bill Careys 'The Sun Forgot To Shine This Morning'. Ella Fitzgerald, der i disse år stemmemæssigt stod på toppen af sin karriere, synger dem i hvert fald så dejligt, at det blot gælder om tage imod dem og nyde det. Arrangementerne svarer blandt andre Nelson Riddle, Frank DeVol, Paul Weston og Buddy Bregman for. Og når det gælder sidstnævntes, så kan man opleve, at også Harry 'Sweets' Edisons trompet - ligesom det har været tilfældet på mange af Frank Sinatras indspilninger - i ny og næ giver sit besyv med.