Titelnumret 'I'm All For You' er en parafrase over Johnny Greens 'Body And Soul', et af jazzens mest originale temaer. Det danner en lovende indledning til tenorsaxofonisten Joe Lovanos nye cd, der betegnes som en ballad songbook. Typisk for ham er den brudte tonedannelse og den måde, hvorpå han snor sine toneguirlander omkring den egentlige melodilinje. Understøttet af Hank Jones på piano, George Mraz på bas og Paul Motian ved trommerne bevæger musikken sig i et spændingsfelt, hvor både det oprindelige balladetempo og en fordobling af tempoet føles nærværende. Og ydermere danner Jones' henkastede solospil en fin kontrast. Det går også fint i de efterfølgende numre, Jimmy McHughs 'Don't Blame Me', Thelonious Monks 'Monk's Mood', Thad Jones' 'The Summary' og Victor Youngs 'Stella By Starlight'. Sidstnævnte i et kvikt mellemtempo. Men inden man går videre til en over ni minutter lang udgave af Dizzy Gillespies 'I Waited For You', tilrådes det, at man holder en lille pause. For ellers kunne det være, man savnede et lidt fastere greb om tingene fra Lovanos side. Eller at man fandt Motians trommespil en tand for sjasket. Alt bliver dog fryd og gammen igen med Jimmy Van Heusens 'Like Someone In Love', en duet for Lovano og Jones. Derimod synes jeg ikke, at det smukke tema i Ralph Burns' 'Early Autumn' kommer helt til sin ret, og i John Coltranes 'Countdown' forekommer Motians trommespil mig helt ved siden af.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Demokraterne erobrer Senatet – og det er ikke engang tæt
-
Få alle resultater fra midtvejsvalget
-
Politiske bomber på stribe: Det er en blå tsunami, der dramatisk vil ændre dynamikken i amerikansk politik
-
Trumps onde ånd vinder Georgia
-
Hun håbede på støtte fra Højesterets dom, men nu bliver hun mødt med krav om udvisning
-
Når først man er kommet i gang, er det ikke sådan at slukke
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Nøgleopgørene i Senatet
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce