En live-optagelse fra spillestedet Jeriko i Malmö 1. november 2002 med det dansk-svenske orkester samt sangerinden Diana Nunez og bandoneonspilleren Marcelo Nisinman som gæstesolister i et repertoire, der fra først til sidst er latin-influeret. Og som på mange punkter byder på den samme oplevelse, man dagen efter kunne tage med sig hjem fra Copenhagen JazzHouse. Dog ikke på dem alle. Nisinmans dristige arrangement af Gobians klassiske tango 'Los mareados', der i København førte til en konflikt mellem sang og instrumentation, fremstår på cd'en, hvor balancen er i orden, som et af dens fineste indslag. Det er ligeledes i det nummer, bandoneonen får lov til at ånde friest inden for et ensembles rammer, for i klanglig henseende er kombinationen af bandoneon og bigband ikke uproblematisk. Især hvis man i Lars Beijbom har en trommeslager bag sig, hvis spil i visse situationer virker for uroligt og påtrængende. Som komponist og arrangør tegner Beijdom sig dog med 'Sweet Sadness' for et fremragende værk med Nisinman og Pernille Bevort som fortræffelige solister, og hans jazzsamba 'SOS Brasil' er et herligt swingende stykke musik. Derimod udvikler Beijboms 'Don't Lose Sight' sig efter en udmærket indledning med en smukt harmoniseret 'bro' (der siden hen mærkeligt nok slet ikke udnyttes efter fortjeneste) alt for endimensionalt. Basbasunisten Niels Gerhardt svarer for et fornemt arrangement af Nisinmans 'Tango For Bad People', og blandt Kroners bidrag gør hans arrangement af Jobims 'Modinha' til Nunez' sang stærkest indtryk. Også hans egne kompositioner 'Tangando', 'Shining Like A Tear' og 'Omoy-Coyé' røber åbenbare kvaliteter, men - sin vane tro - har Kroner svært ved at holde inde, mens legen er bedst. Trommesoloen i 'Tangando' og klaversoloen i 'Omoy-Coyé' oplever jeg som eklatante stilbrud, der forflygtiger værkernes karakter.