Det er et kapitel i dansk jazzhistorie, der finder sin definitive afslutning, når basunisten Ole 'Fessor' Lindgren nu efter 35 år opløser sit Big City Band. Ikke fordi han har tænkt sig at gå på pension, men fordi han er blevet træt af det administrative arbejde med at lede et orkester, og fordi han ønsker at møde nye musikalske udfordringer. Det sidste har han nu altid gjort i et vist omfang, for skønt Big City Bandet i grund og bund altid har spillet traditionelt, så har det samtidigt i kraft af sit rigt varierede repertoire bevæget sig uden for de rammer, man sædvanligvis ville forbinde med et ensemble af denne art. Det gør det også på cd'en 'Final Call', der rummer optagelser fra i år og sidste år. Foruden orkestrets faste stab på seks mand medvirker også et af dets forhenværende medlemmer, klarinettisten Elith 'Nulle' Nykjær, samt violinisten Kristian Jørgensen og Kjeld Lauritsen, på orgel og akkordeon, som gæster i nogle af numrene. Blandt dem er Erik Gribs 'Velkommen i den grønne lund', der har det fint med at blive fremført i cajun-stil. Andre gode indslag er gamle 'Lonesome Road' og 'A Good Year For The Blues' og 'Ferdinand' (med en smuk introduktion af pianisten Torben 'Plys' Petersen), som Lindgren har signeret. Og selv om det i visse tilfælde kan lyde for rodet, og trompetisten Morten Nielsen spiller op til den yderste grænse af sin tekniske formåen, så må man sige, at Fessors Big City Band tager afsked med maner.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Politikens USA-korrespondent: Trump fik ikke Grønland, men han fik lov til at tage en sejrsrunde på de sociale medier
-
Von der Leyen var knap færdig med sin tale, før jungletrommerne gik i danske medier
-
Han er simpelthen fejlcastet som Spangs afløser
-
Folk var nærmest i chok, da Rihanna pludselig stod på scenen
-
Mads Mikkelsen havde tilsyneladende anbefalet platformen. To måneder senere var hele hendes opsparing væk
-
Live: »Nu sker det«, skriver ægtefælle til Trump-rådgiver og deler billede af Grønland som amerikansk
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Jesper Gronenberg
Klumme af Lars Dahlager