Årene mellem 1960 og 1964, efter at John Coltrane havde forladt Miles Davis' gruppe, og indtil Davis havde etableret sin nye kvintet med Wayne Shorter, Herbie Hancock, Ron Carter og Tony Williams, har altid stået i et noget diffust lys. I mellemtiden havde Wynton Kelly afløst Bill Evans som pianist, Jimmy Cobb havde erstattet Philly Joe Jones ved trommerne, og flere tenorsaxofonister havde forsøgt at udfylde Coltranes plads. I sidste ende blev George Coleman den foretrukne. En værdig med- og modspiller, som det fremgår af de optagelser fra et to dages gæstespil på klubben The Black Hawk i San Francisco i april 1961, der nu for første gang foreligger komplette. Men også for Davis selv indebar Coltranes farvel et holdningsskifte. For mens hans spil over for Coltranes passionerede udfoldelser havde en mere reflekterende karakter, så var det nu ham, der i forhold til hans efterkommere optrådte som den aggressive part. Man kan måske undre sig over, i hvor høj grad Davis fortsat benyttede sig af det samme, temmelig begrænsede repertoire, der havde tjent ham i årevis med numre som 'If I Were a Bell', 'Oleo' 'All of You', 'Walkin' og balladen 'I Thought About You'. Men det forhindrer på ingen måde, at der spilles med en utrolig veloplagthed. Davis selv med en glødende intensitet, rytmegruppen med en fortættet, næsten marchagtig rytmik, der swinger helt uimodståeligt. Cobb agerer - i modsætning til Jones - først og fremmest som timekeeper, hvorimod det nu er Kelly, der i sit akkompagnement 'sparker' solisten frem. (Hør eksempelvis 'Bye Bye Blackbird'). Et nummer som 'Two Bass Hit' fungerer dog - som på lp'en 'Milestones' fra 1958 - som feature for gruppens saxofonist(er) og trommeslager, uden at Davis selv optræder i solistens rolle. En sjov detalje er, at Davis i flere tilfælde afslutter sin solo med at gå nogle takter ind i et nyt kor, før han rækker stafetten videre til den efterfølgende solist. En fremragende udgivelse, der også rummer hidtil uudgivet materiale.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuMest læste
-
Han er en af valgets helt store historier, og sejren kan sige en del om demokraternes fremtid
-
Endelig afgørelse i sagen om Anne Linnets private have på havnefronten
-
Kl. 4 kalder CNN nattens hidtil største chok: Sådan gik valget time for time
-
Chef: »Der er altså mennesker, som ikke længere lærer at gøre det her. Det bliver et problem for samfundet snart«
-
Forklaringen er simpel, når man spørger til valgsejren: »Der er kun én farve i USA, og det er grøn«
-
Selv JD Vances stol er blevet blå: Her er syv opsigtsvækkende resultater fra valgnatten
1
2
3
4
5
6
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.
It’s complicated
Få overblik over det amerikanske midtvejsvalg med Politiken og The New York Times
Mød Ilan Pappe i Politikens Hus
Den fremtrædende israelske historiker og politiske aktivist, Ilan Pappe, gæster København til en samtale med Politikens Kulturredaktør Lotte Folke om Israel-Palæstina-konflikten.
Som abonnent får du billetten til 120 kr. (normalpris 195 kr.)
Studiepris/U30: 80 kr.