Pete Malinverni er en pianist, hvis cd 'Of One Mind' jeg tidligere har anmeldt, også dengang med Dennis Erwin på bas og Leroy Williamns ved trommerne. Umiddelbart kan hans spil måske forekomme lidt uanseligt, men man vil opdage, at det vokser sig til noget mere større for hvert genhør. Første nummer, hans egen 'Simpatico', er klar bebop. Et sprog, vi kender og som Malinverni også benytter sig af i Bocks 'Too Close For Comfort' og Arlens 'My Shining Hour'. Men det er måden, han bruger det på, let henkastet, med mange pauser, til tider nærmest underspillet, der får os til at lytte med skærpet opmærksomhed. Cd'ens fineste indslag er imidlertid Malinvernis egen smerteligt smukke 'Elegy', hvor han anslår en dybere tone, uden at letheden går tabt, hans pragtfulde jazztango 'Contemplative, en reharmoniseret version af Vernon Dukes'Autumn In New York', der vækker en formodning om, at Malinverni kender til George Shearings skæbnesvangre fortolkning af 'Happy Days Are Here Again', og en Bill Evans-influeret udgave af Jerome Kerns 'Far Ago and Love Again', som man ligefrem kan blive forelsket i.