Inden for det sidste års tid har vi herhjemme kunnet opleve to italienske trompetister af høj klasse, nemlig Enrico Rava og Paolo Fresu. Og der findes flere. For også den 42-årige Flavio Boltro er en uomtvistelig begavelse - og tilmed rundet af den samme skole, der har Miles Davis som et forbillede. Boltro synes endog at være den, der med sin flotte tone og sit instrumentale overskud er den i teknisk henseende mest veludviklede af dem. Det er hvert fald det indtryk, som denne cd, hvor han høres sammen med pianisten Eric Lignini, bassisten Rémi Vignolo og trommeslageren Franck Agulhon, efterlader, og det taler ikke ubetinget til hans fordel. For Boltro er en musiker, der ikke altid kan nære sig for at demonstrere det alt for tydeligt, ikke mindst i sin fortolkning af Harry Warrens ballade 'You're My Everything'. Til gengæld er cd'ens andet standardnummer, Frank Loessers 'If I Were A Bell', et af dens bedste indslag, hvor Boltro i sit spil kæder Davis i 1950'erne sammen med Davis i 1980'erne. Under alle omstændigheder er Boltro en musiker, der er værd at kende, men faktisk finder jeg den største beholdning i den ledsagende trios spil, der er lykkelig befriet for enhver tendens til at blære sig.