Når talen i dag falder på Reinhardt, er det mit indtryk, at man primært sigter på tiden før krigen, da han var medlem af Le Quintette du Hot Club de France. Mindre kendt er det, i hvor høj grad indflydelsen fra beboppen navnlig i de første efterkrigsår gjorde sig gældende i hans spil. På cd'en 'Nuits de Saint-Germain des-Prés' er det især påfaldende i numre som Reinhardts 'Double Whisky' og 'Impromptu' fra 1951. I sidstnævnte citerer trompetisten Bernard Hullin tilmed passager fra Dizzy Gillespies 'Things to Come'. Og på cd'en 'Nuages', en række indspilninger fra 1953, er der i Reinhardts 'Blues for Ike' klare associationer til 'Parker's Mood'. Samtidig er det imidlertid bemærkelsesværdigt, at påvirkningerne fra beboppen på dette tidspunkt er blevet opslugt i et musikalsk udtryk, der igen peger tilbage på den unge Reinhardt, men nu er båret af en afklaret ro, der fører til overordentlig smukke udgaver af 'September Song' og 'I Cover the Waterfront'. På den første cd medvirker også to så udmærkede musikere som altsaxofonisten Hubert Fol og trompetisten Roger Guérin, mens man på den anden i fire numre møder pianisten Martial Solal og den glimrende belgiske vibrafonist Fats Sadi. Begge cd'er er anbefalelsesværdige, og det gælder ligeledes en tredje, 'Jeux de quartes', hvor Sadi, afvekslende med instrumentkollegaen Michel Hausser, ledsager sin landsmand Bobby Jaspar i en række optagelser fra 1958. Jaspar, der døde i 1963 i en alder af kun 37 år, var fortrinsvis kendt som tenorsaxofonist, og efter at være flyttet til New York spillede han bl.a. med J.J. Johnson og Miles Davis. I de foreliggende optagelser høres han imidlertid kun på fløjte. Et instrument, der måske ikke har helt samme rige klanglige register som saxofonen, men Jaspar formulerer sig både idérigt og med fornem rytmisk fornemmelse, understøttet af enten Paul Rovères eller Jymie Merritts bas og Kenny Clarkes trommer.
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Hun frasagde sig en gigantisk arv, men har skabt sin egen form for rigdom
-
Ekspert: »Det er en bemærkelsesværdig stor magt at give videre for en selvstændig nation«
-
Analytiker: »Forholdet mellem USA og Danmark er forværret, og aftalen vil ikke nødvendigvis genoprette det«
-
Det Ny Teater spiller sine kort helt rigtigt i en pragtfuld musical
-
Joachim B. Olsens dumme kommentar fik Politiken-læser til at bruge cykelhjelm efter 46 år
-
Uhyggelig tur på Oslo-færgen inspirerede hende
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Vi har en ny lyd-app til dig
I Politiken Lyd kan du få alt det, du godt kan lide ved Politiken, og mere til - bare som lyd.
Debatindlæg af Sune Gylling Æbelø
Utryghed er blevet en legitim undskyldning for at være en piveskid
Debatindlæg af Sigge Winther Nielsen