Thulla er tidligere blevet sammenlignet med Björk, men dén holder ikke mere. Anden del er fem numre, hvor Thulla kun akkompagneres af to instrumenter ad gangen. Det giver lidt for god plads til Thulla i et næsten tomt lydlaboratorium. 'Beachman' med dens ekko af Laurie Anderson vil ikke rigtig lykkes. Fremstillet så nøgent fremstår Thullas tekst og danske accent lettere afklædt. Det musikalske tyngdepunkt ligger i de utraditionelt swingende fraseringer i den varme og levende jazzede 1. halvleg, mens de efterfølgende minimalistiske iscenesættelser snarere har signalværdi, der placerer Thulla som en spændende outsider midt mellem jazz og noget, der ikke længere er pop. Når ingen andre nu vil, er pladebutikken Guf begyndt at føre sin egen kulturpolitik, og har valgt 'Double Up, Please!' som månedens danske fokus-cd. Ikke noget dårligt valg.