Det er historien bag denne udgivelse, der nu i stedet for står som et minde om denne fornemme musiker. Og som tilmed på den nye cd har fået lov til at udfolde sig langt friere end på forgængeren, der var totalt domineret af dvælende tempi. 'Secret Life of the Forbidden City', 'Miss Jessye' og i særdeleshed 'Hyperion with Higgins' byder på et heftigt swingende spil, som man ikke er forvænt med på ECM-plader, og som igen lader os høre, hvor fremragende en pianist Mehldau er, når han ikke tænker på at forsvare sit image. Også Abercrombie er glimrende, hvorimod det som altid afhænger af ens øjeblikkelige humør, om man kan snuppe Lloyd selv, der bevæger sig mellem det fascinerende og det manierede, når han monterer sit spil med alt for mange bånd og sløjfer.