Saxofonisten Pernille Bévort har gennem de senere år i stigende grad markeret sig som en glimrende komponist. Det er også primært i denne egenskab, hun præsenterer sig på sin nye cd. 'Radio Bévort' har hun kaldt den, men en titel som 'Cabaret Bévort' kunne have været lige så berettiget. For ved siden at have komponeret samtlige melodier, har hun også sat ord til dem. Og selv om der i enkelte af dem arbejdes med en rock- eller reggaeagtig rytmik, så er det fremherskende indtryk, musikken vækker, den tyske kabaretstil, man forbinder med navne som Kurt Weill og Hanns Eisler. Ikke mindst sidstnævnte slægter Bévort på i flere numre, både i deres let atonalt farvede melodik og i arrangementerne, som hun selv har lagt alle blæserstemmer til, mens guitaristen Jeppe Kjellberg, bassisten Thomas Vang og trommeslageren Mads Andersen svarer for det rytmiske fundament. Og det er netop i disse numre, at det skisma, Bévort har stået overfor, fremtræder klarest. For hun har også valgt selv at lægge stemme til sine sange. Og mens musikken i sit instrumentale udtryk ofte ligger på højt niveau, så falder dette med Bévorts indsatser som vokalist. Det kræver mere af hende, end hun er i stand til at honorere. Heller ikke den ansvarlige for coverets layout har løst sin opgave tilfredsstillende, idet man savner både nummereringer og tidsangivelser for de enkelte numre.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR
Debatindlæg af Christoffer Gamborg Breitenbauch




























