Efter sigende har prøverne op til koncerten med komponisten Darcy James Argue givet grå hår i hovedet på flere af DR bigbandets musikere. For den 39-årige canadiers musik er hundesvær at spille. Men koncerten fredag aften i Koncerthusets Studie 2 vil stå som en af de mest spændende i DR Big Bands igangværende 50 års jubilæumssæson.
For her var en sjælden mulighed for at høre ny, ambitiøs bigbandmusik fra det muligvis største talent inden for kompositionsjazz lige nu på det nordamerikanske kontinent.




























