Og ingen repræsenterede den mere konsekvent end pianisten Horace Silvers kvintet og trommeslageren Art Blakeys Jazz Messengers gjorde det. Den store forskel imellem dem bestod i, at navnlig Silvers første to kvintet-lp'er, 'The Stylings of Silver' fra 1957 og 'Further Explorations by the Horace Silver Quintet' fra 1958, ejede en melodisk rigdom og en lyrisk tone, der ikke blot skyldtes Silvers talent som komponist, men som også de musikere, han havde valgt som sine medspillere, havde del i. Nemlig trompetisten Art Farmer, der medvirkede på begge plader, mens tenorsaxofonisten Hank Mobley på den efterfølgende blev afløst af Clifford Jordan. Men også Silvers eget fragmenterede klaverspil, med de talrige opfindsomt anvendte citater, besad dengang endnu en smittende friskhed, som sidenhen desværre skulle gå tabt. Og med hans karakteristiske guitaragtige akkompagnement og den uforlignelige Louis Hayes ved trommerne udstrålede kvintettens musik et flow, der den dag i dag blidt, men uimodståeligt drager lytteren med sig.