Og selv når man bestræber sig på det, kan det ikke være tilstrækkeligt, når hun uafladeligt bevæger sig på grænsen til det grådkvalte, som hun gør det i 'The Nakedness of You', der er blevet til i samarbejde mellem Maj-Britt Kramer og Lars Muhl. På lignende måde har jeg det med Kramers alt for ødsle brug af pedal. Til gengæld kan jeg savne en stærkere rytmisk prægnans i hendes spil, og i denne forbindelse er det yderligere uheldigt, at Benita Haastrup i sit trommespil forekommer mig alt for villig til blot at lade sig føre med i stedet for at stramme pulsen op. Heller ikke alle kompositioner er lige spændende i deres noget udflydende karakter. Omvendt er der grund til at fremhæve de virkelig gode indslag som Kramers 'Gravidity', Wayne Shorters 'Nefertiti' og Göran Strandbergs 'Perfect Thirst'. Alle med tekster af Bergman, der ikke blot viser hende som den fortræffelige sangerinde, hun kan være, men også byder på fornemme indsatser af saxofonisten Andy Sheppard, hvis fortsatte samarbejde med Kramer fra Jazz Visits-projektet stadig bærer frugt.