Noget lignende kan siges om hans instrumentkollega Hans Henrik Bay - nu hvor både han og Gade udsender hver sin trio-cd. Bay har selv komponeret alt materiale på sin, og når han har kaldt et af numrene 'Bright Size', så kan man meget vel opfatte det som en hentydning til Pat Methenys første udgivelse under eget navn, 'Bright Size Life' fra 1975, med en tilsvarende trio-besætning (Jaco Pastorius og Bob Moses). Og ligeledes kan man være temmelig sikker på, at den ene John i numret 'The Two Johns' må være John Scofield. For netop Metheny og Scofield er tydeligvis Bays inspirationskilder. To musikere, der heller ikke er fremmede for Gade, som dog har sine egentlige rødder længere tilbage i traditionen. Og mens han har formået at integrere disse påvirkninger i et fælles sprog, der kan stå som fuldgyldigt udtryk for hans egen personlighed, så optræder de hos Bay mere isoleret fra hinanden. Det tæller i Gades favør, men det forhindrer ikke, at begge cd'er i allerhøjeste grad er værd at lytte til. Det har også de i øvrigt medvirkende musikere deres betydelige andel i. Bassisten Peter Hansen, der også svarer for en række fine solobidrag, og trommeslageren Morten Lund udgør et eminent team på Bays cd, og det kan også høres på tenorsaxofonisten Tomas Franck, der som gæst i tre numre folder sig ud i fuldt flor. På Gades cd går det mere stilfærdigt til. Og når det ene af Stiefs to bidrag, 'Old Funk', skiller sig ud, er det ikke så meget på grund af rockrytmikken, men fordi numret virker for skematisk og stereotypt, i særdeleshed hvad trommespillet betræffer. For ellers udmærker musikken sig netop ved at fremtræde så smukt varieret inden for de givne rammer, hvor Gade selv tegner sig for syv bidrag. Og det er ligeledes noget af et lykketræf, at man har fundet frem til Kai Normann Andersens 'Gå med i lunden', hvor ikke mindst Johansens 'trashy', slentrende trommespil er med til at forlene numret med en egen charme.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Rockens førstedame var en stærk pioner. Nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce




























