Tre nye cd'er med danske bigbands. Og alle tre er tilmed yderst fortræffelige. Samarbejdet mellem den herboende brasilianske sangerinde Silvana Malta, hendes mand, bassisten og komponisten Torben Westergaard, og den amerikanske saxofonist og arrangør Steve Sacks, der i 1997 resulterede i den overmåde tiltalende cd 'Back to Brazil', indspillet af en mindre besætning, er nu blevet fulgt op på 'Flor de Verao', hvor Sacks har lagt saxofonen for at overtage direktionen af Radioens Big Band. Når jeg igen nævner, at Westergaards melodier har klare popkvaliteter, så er det også denne gang ment som en absolut kompliment med tanke på, at vi her befinder os i et musikalsk univers, der har Antonio Carlos Jobim som ledestjerne. Og som Sacks har arrangeret dem, har han ikke blot tilgodeset, at de har bevaret en brasiliansk autenticitet, der kommer fint til udtryk i Maltas sang, men at de indgår i en formfuldendt forening med en nordamerikansk tradition for bigbandjazz. Hvad der igen giver anledning til en række udmærkede individuelle præstationer. Fremhæves skal især to tenorsoli, i hhv. 'Jogral' og 'From 3 to 4'. Både Bob Rockwell og Tomas Franck sidder i saxofongruppen. Men er Franck solisten i begge tilfælde? Og burde samtlige soloindsatser i de enkelte numre ikke være oplyst? Det har man sørget for på den nye cd med Klüvers Big Band, 'Reflections'. Den første i en række udgivelser under devisen 'Take Note! Contemporary Arrangers Series', hvor amerikaneren Matt Harris er hovedpersonen. Og som det århusianske orkester spiller under hans ledelse - samtidig med at han i flertallet af numrene selv sidder ved pianoet - har man sjældent hørt det spillet bedre. I et rigt varieret repertoire, fortrinsvis af Harris' egne kompositioner, der spænder fra elegant swingende numre over dramatisk ladede ballader til jazzsamba og salsa. Derudover byder cd'en på to lånte bidrag, George Gershwins 'Yesterday' og Ray Nobles' Cherokee'. Sidstnævnte i et sjovt arrangement, der former sig som et helt katalog over bebop-motiver. Mens ovenstående to cd på bedste vis repræsenterer den klassiske bigbandjazz, så lyder der anderledes udfordrende toner på The Orchestras nye udgivelse. Basunisten og komponisten Jakob Riis bygger ikke sin musik på melodilinjer, der følger et kontinuerligt forløb, men på motiver af atonal karakter, der forskyder sig i forhold til hinanden, og stykker som 'Lubricant Games' og 'Havet' er endog ren klangkunst. Det første udformet med en konsekvens af uhyre dristighed, det andet orkestreret med en lige så beundringsværdig sans for klangligt raffinement, der ligeledes gør sig gældende i flere af de øvrige stykker. Let tilgængelig er musikken dog ikke i alle tilfælde, når forskellige rytmiske parametre synes at støde sammen, eller når den bærende pulsen forekommer for tilsløret. Og i denne forbindelse er der ikke megen hjælp at hente hos trommeslageren Anders Mogensen, der ofte forholder sig særdeles frit i forhold til det øvrige ensemble. Men spændende musik - og værd at gå på opdagelse i - er det ubetinget.