For to uger siden afholdtes der i Copenhagen JazzHouse en mindekoncert for bassisten Jens Melgaard, der døde 31. januar i en alder af kun 41 år. Og ved samme lejlighed præsenteredes også en cd, der rummede otte optagelser med denne usædvanligt begavede musiker. For det var Melgaard, der ulykkeligvis ikke kunne frigøre sig af sit misbrug af alkohol og stoffer og hverken gjorde det let for sig selv eller andre. Med det sidste sigter jeg bl.a. til, at han ofte havde for vane at forstærke sit instrument ud over det rimeliges grænser og derfor kunne virke for påtrængende, hørt i forhold til sine medspillere. Men en aldeles fremragende musiker var han, og cd'en sætter ham et værdigt minde. For her finder man adskillige, ikke tidligere på cd tilgængelige optagelser på et niveau, som man sjældent har hørt det dokumenteret. Det gælder frem for alt en 14 minutter lang, uimodståeligt medrivende version af Wayne Shorters 'Lester Left Town' med trompetisten Jens Winthers kvintet, der ved denne lejlighed også rummede tenorsaxofonisten Tomas Franck, pianisten Ben Besiakov og trommeslageren Søren Christensen. Helt formidabel er ligeledes første halvdel af Per Goldschmidts 'Temptations' i Erling Krones arrangement med New Music Orchestra og tenorsaxofonisten Fredrik Lundin som en grandios solist. (Han burde have været nævnt i noterne). Også Lundins egen 'The Call' med en kvartet, der omfatter guitaristen Mikkel Nordsø og trommeslageren Jonas Johansen, er af højeste klasse, og 'Frit fald' med Frans Baks gruppe Santa Cruz er et godt eksempel på dansk fusionsjazz anno 1983. Lad mig slutte med at fremhæve et par detaljer: Melgaards magtfulde solo i Oliver Nelsons 'Stolen Moments' med Emborg/Larsen Group og den utrolig smukke introduktion, som altsaxofonisten Finn Andersen, ledsaget af Ole Kock Hansen på piano, leverer til Ira Sullivans 'Monday's Dance' med trompetisten Red Rodney og The Danish Jazz Army.
Lyt til artiklen
Læs videre for 1 kr.
Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.
Bliv abonnent nuAllerede abonnent? Log ind
Mest læste
-
Peter Viggo Jakobsen: »Det var så hjernedødt og åndssvagt«
-
Hans forbrug af kvinder nævnes ikke med et ord
-
»Da hun smadrede alle mine guitarer med en hammer, tænkte jeg, at det var på tide at komme væk«
-
Russere sælger de døde tilbage til deres familier
-
Rockens førstedame var en stærk pioner – nu kæmper hun mod præsident Trump
-
Slut med sniksnak – nu angriber Europa langt om længe Putins svagheder
1
2
3
4
5
6
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
Leder af Christian Jensen
80 år
Indholdet fortsætter efter annoncen
Annonce
INTERNATIONAL KOMMENTAR




























