Man er ikke i tvivl om, at den hollandske tenorsaxofonist Marc Mommaas og den danske pianist Nikolaj Hess er begavede musikere. Det lyser ud af musikken på denne cd, der blev indspillet i marts sidste år i USA, hvor de to musikere også oprindeligt mødte hinanden for over fem år siden. Der er imidlertid tale om musik inden for et tonesprog, man ikke umiddelbart forbinder med jazzen, idet det bevæger sig i området mellem tonalitet og atonalitet. Det kræver en form for tilvænning, men hvis man når frem til at acceptere det, gør musikken et fascinerende indtryk, om end man ind imellem kan synes, at Mommaas vælter sig i for mange toner, når han strejfer omkring i sine guirlandeagtige løb. Med andre ord en plade, jeg ikke vil anbefale betingelsesløst. Men der er glimrende ting på den. Som det indledende nummer, 'Funny Bones Jones', der er båret oppe af en stimulerende rytmisk energi. Og omvendt er 'Sorcerer's Dance' og 'Heart Of Winter' et par smukke ballader, der bekræfter påstanden om, at enkelhed kan være en dyd.