Franske Mariane Bitranhar har udviklet sit fløjtespil ganske betydeligt, siden hun for en del år siden kom her til landet, idet hun både fraserer rytmisk friere og formulerer sig melodisk dristigere. Det fremgår af hendes nye cd, hvor hun bl.a. har så udmærkede musikere som pianisten Rasmus Ehlers og guitaristen Olivier Cahours som medspillere. Hvad jeg dog også gerne ville have hørt er, hvordan Bitran ville udforme sit improvisationsspil i en harmonisk mere varieret sammenhæng. Det giver repertoiret ikke megen anledning til. Og i det nummer, hvor muligheden er til stede, Ehlers' 'Ballad Brown', afstår hun selv fra at spille solo. En smuk komposition, blot synd, at numret efter temapræsentationen slår over i dobbelttempo. Et gennemgående problem danner trommernes alt for stærkt fremtrukne placering i lydbilledet, og i Miles Davis' 'Nardis', der ellers byder på en fin indsats af Bitran, forekommer Christophe Lavergnes hopsaagtige spil mig aldeles forfejlet. Alt i alt en noget ujævn plade, hvor Cahours' 'Ni vu ni connu' markerer sig som det mest vellykkede indslag.