I den medfølgende pressemeddelelse oplyses det, at Niels Jørgen Steens Monday Night Band aldrig afholder prøver før en koncert. Nej, for det er åbenbart ikke længere nødvendigt. Men sådan har det ikke altid været. I lighed med det legendariske Thad Jones-Mel Lewis Jazz Orchestra startede også Steen sit orkester som et fritidsband, hvor det mere end noget andet var lysten, der drev værket. Og sådan forholder det sig fortsat, hvor det holder til på mandagsaftenerne i Club Paradise i Huset. Et orkester, der efterhånden er grupperet omkring en fast stab af musikere, samtidig med at det har tjent som en slags gennemgangslejr, når omstændighederne bød sig. Og man forstår meget vel, hvorfor musikerne elsker at spille Steens musik, hvad enten det er hans egne kompositioner eller hans bearbejdelser af andres værker. For som han skriver sine arrangementer, kan man fristes til at antage, at musikken ikke kan undgå at swinge. (Men så enkelt er det nu alligevel ikke!) Dertil kommer der imidlertid en ganske særlig egenskab, som Steen deler med netop Thad Jones. For de er begge musikere, der som solister forstår at improvisere over en given melodilinje. Og det er denne evne, denne melodiske opfindsomhed, som de også udnytter som arrangører ved at parafrasere langt friere, end man almindeligvis oplever det. I Count Basies 'Jumpin' At The Woodside' har Steen udskrevet tenorsaxofonisten Lester Youngs solo for saxofongruppen. Men det overgås faktisk af, hvad han på egen hånd får ud af Charlie Parkers 'Confirmation', Juan Tizol/Duke Ellingtons 'Caravan' og John Klenners 'Just Friends', for at nævne nogle af cd'ens højdepunkter. Og med Steens 'Wait Around' og Hoagy Carmichaels 'The Nearness' byder cd'en ligeledes på to udsøgte balladefortolkninger. I sidstnævnte med altsaxofonisten Christina von Bülow som en fortrinlig solist. Ikke alle orkestrets øvrige solister formår at leve op til dette niveau. Det er dog til at affinde sig med. For til gengæld er ensemblespillet, der strutter af liv, den rene fryd.