<b>Klassisk</b> Spillekortenes fortællinger

Lyt til artiklen

Per Nørgård hører almindeligvis ikke til de mest melodikarrige moderne komponister, men der er noget særligt med guitaren: Hvis man ikke lige spiller akkorder, ligger det ligesom i instrumentets natur, at tonerne sprutter i alle retninger som stjerner fra en stjernekaster. Det sker i hvert fald i vid udstrækning i de fire suiter, der med reference til hver sin af spillekortenes fire farver udgør ’Tales of a Hand’. Trods de overvejende korte satser og deres egentlig så legende og billedsøgende karakter af mytiske portrætfortællinger om forskellige kort er Nørgård her mindre imødekommende end ofte ellers.

Med sine frygtindgydende tekniske og rytmiske udfordringer og en lille times varighed er det mildt sagt heller ikke noget repertoireværk og bliver det næppe inden for en overskuelig fremtid. Måske havde Rundetårns musikchef, Tomas Krakowski, behov for noget ekstraordinært for selv at gå på podiet, og han må have lagt et hestearbejde i indstuderingen; men engagementets ægthed var hævet over enhver tvivl.

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her