Robert King og konsorter plejer at være garanter for interessante fortolkninger, men dette forsøg på at genskabe den oprindelige privatopførelse af Rossinis ’Petite messe solennelle’ fra 1864 med den originale instrumentation går fælt galt i byen.
Rossini orkestrerede senere messen. Men her gælder det den originale besætning. To flygler fra tiden, et Bösendorfer og et wiener-Graf, trakteres følsomt om kap med et stuetrædeorgel. Også kaldet harmonium. Men samtidig presser King sine 12 korsangere og sine korklingende solister ud i så operaagtigt krævende styrkegrader, at de vokale kræfter kommer til kort.



























