Borgmesteren vil have sin niece gift med en greve, men hun har en aflagt elsker i kølvandet, og han har (tror han selv) myrdet sig ud af et tidligere forhold. Den gamle kæreste er dog ikke død og dukker op som gartner for at lede efter ham, men hende falder borgmesteren for til stor frustration for hans tjenestepige, som selv har lagt billet ind og derfor afviser den falske gartnerskes ligeledes gartnerforklædte tjener. Librettoen til denne overlæssede erotiske hårdknude er ikke mindeværdig, men Mozart skrev en masse fortræffelig dramatisk musik til den – foruden en hel del lange pligtarier i første akt.
Og med inspireret skuespil, en jævn strøm af finurlige overraskelser og en sikkert ramt tone, der går til grænsen af farce uden at kamme over, er det lykkedes Moretti at få en både charmerende, morsom og alvorligt bittersød forestilling ud af det.
