En tenor, der kan lade tonen vokse som et lys ud af julenattens mørke. En kontra, der lægger sig som en svagt maskulin skygge, ja næsten som et alter ego, op ad altsolisten. Korsangere, der fraserer med overskud også i langsomme tempi. Og en dirigent, der former mere plastisk, end man er vant til at opleve i det oratorium, vi danskere er blevet helt afhængige af at høre til jul.
Man vil få nogle pirrende musikalske aha-oplevelser, hvis man køber denne cd, der udmærker sig ved at fortjene prædikatet gennemtolket. Tempiene kan være bemærkelsesværdige, men det, der foregår inden for de valgte tempi, pådrager sig for alvor opmærksomhed. Jacobs er en dirigent, der former sine fraser, som var de noget, han selv sang. Han udnytter nuancerne fra svagt til kraftigt i hele spektrets bredde i personlige fortolkninger, hvor der arbejdes med meget karakteristiske fjedrende fraseringer.
