Musikere og sangere sprudler om kap i denne nyopsætning fra operaen i Stuttgart, hvor Mozarts sjældent opførte ungdomsværk om ’Den uægte gartnerinde’ lever med overskud og overbevisning. Mozart viser, at han som 19-årig er fuldt ud i stand til at spænde den udtryksmæssige bue og skrive dramatisk varieret.
Hvad der er tungt, er den stift stiliserede, abstrakt-minimalistiske scenografi, der i dén grad ikke leverer stof at kigge på i to timer. Keglestubbe, cylindre og kubiske kasser skal vel minde om en barokhave, men bliver ikke morsommere af at blive banket lidt på med en sko. Alt, hvad iscenesætteren har af fine pointer om det sammensatte i dette dramma giocosos personer, bliver i booklettens noter. Man ser intet af det på scenen. Men det vokale lever meget smukt. Måske især i Alexandra Reinprachts vidunderlige cavatina. Så sotto voce-smuk og sart! Og også i lettiske Irena Bespalovaites sødt modulerede soubrette-præstationer. Norman Shankles lyriske Mozarttenor er som altid mere end driftsikker.
