Kritik Cancan og krudtrøg

Lyt til artiklen

Hvor mange vidste, at operettekomponisten Offenbach var cellist? Endda en dybt virtuos en af slagsen. Faktisk celloens svar på Liszt og i øvrigt samtidig med ham og Wagner.

Længe har man ikke vidst, hvad der blev af de to sidste satser af Offenbachs glemte cellokoncert, men da redaktøren for Offenbach Udgaven fandt dem i Köln og Washington, blev en tidligere rekonstruktion, lavet ud fra komponistens skitser, gjort til skamme. I originaludgaven er der flere dræbende dobbeltgreb, svimlende melodier og gakkede musikalske idéer end i nogen anden cellokoncert i verden! Det er på én gang vanvittigt og vanvittigt overbevisende, som den unge Jérôme Pernoo går til Offenbachs hypersvære ’Concerto militaire’, men han klarer skærene. Og mere end det. Med Offenbach-elskeren Minkowski som våbenbror får solisten så meget cancan og krudtrøg fyret af, at man lægger sig fladt på maven. Halvt i latterkramper, halvt i musikalsk dødsangst. Men faktisk er musikken god!

Læs videre for 1 kr.

Du er godt i gang – få adgang til hele artiklen, alt på politiken.dk og dagens e-avis i en måned for kun 1 kr. Ingen binding.

Bliv abonnent nu
Allerede abonnent? Log ind
Stopskilt_glad

© Alt materiale på denne side er omfattet af gældende lov om ophavsret. Læs om reglerne her