De tre små, tosatsede solokoncerter fra 1939-45 er allerede uforveksleligt Holmboeske, men særlig klaverkoncerten er rytmisk fattig. Der er dog masser af neoklassicistisk motorik i de hurtige satser. Fortolkningerne er fine med klar, sprød orkestersats, nobelt udtryksfulde linjer, levende replikskifte og plastisk karaktertegning, og solisterne er direkte fornemme. Korværket 'Beatus parvo' med tekst fra 'Salmernes Bog' er en umage udfyldning, men en forfriskende kontrast: koncist struktureret med raffineret enkle detaljer i den ofte sparsomme korsats. Selv drama får plads i et formkoncept, man kunne kalde en 'symfonisk mosaik'.