Det er ingen ringe nydelse at høre hollandske Ronald Brautigam spille Beethoven på historisk hammerklaver. Han er i gang med en komplet cyklus af klaversonaterne på det svenske plademærke BIS. Sonater, der tidligere hørte til som tungt pansrede krigsheste i enhver romantisk virtuosstald, men som man her hører i lette og ukunstlede, men ikke af den grund ufølsomme højtlæsninger. For eksempel i de tre tidlige sonater opus 2. Der er storm i slutsatsen af f-mol'en og energi (men ikke mystik) i begyndelsen af C-dur'en. Der er i det hele taget noget karakteristisk ligefremt, musikermæssigt og friskt over spillet, som live plejer at have medrivende kvalitet. Således også her på cd, hvor Beethovens to 'Lette sonater' opus 49 lever et smukt og enkelt liv. De tidlige sonater fås anderledes magiske og pointerige på en anden nyudgivelse, hvor András Schiff som led i sin igangværende verdensturné med dette repertoire indspiller dem for tyske ECM. Her er det ikke bare let og ligefremt. Her er det, så MAN svæver og forrykkes til sfærer, der næsten beruser. Idéerne er friske og de pianistiske løsninger så brillante, at det gibber! Schiff kobler opus 2- sonaterne med Es-dur-sonaten opus 7, der får en hel cd for sig selv, fordi Schiff er yderst pernitten med hensyn til at holde opusnumrene hos Beethoven adskilt. Schiff på ECM er en nydelse i en klasse for sig. Men vil man have friske Beethovensonater spillet på historiske tangenter, er Brautigam et meget velkomment bud.