Efter en særdeles overbevisende Torsdagskoncert sidst i februar dirigeret af den unge russiske komet Tugan Sokhiev var det med forventninger, anmelderen stak live-dvd’en med Prokofjevs ’Kærligheden til de tre appelsiner’ i afspilleren.
Sokhiev præsterer sikkert også det fremragende på denne live-indspilning lavet ved operafestivalen i Aix-en-Provence i 2004. Man fornemmer et stærkt og dynamisk drive.




























