Instrumentet viola d’amore er en slags blanding mellem en gambe og en bratsch, som har en række ’sympatiske strenge’, der blot klinger med, når der opstår resonans.
Den havde sin blomstringstid i 1700-tallet, hvor den var elsket for sin blide, indsmigrende klang, og netop derfor er det lidt ironisk, at de bedste værker på denne viola d’amore-cd er de mest fyrige og kantede.




























